I hælene på bænkebideren
– i samarbejde med Naturkatapulten.dk
I kender dem helt sikkert! De små grå eller brune dyr, der ligner bæltekøretøjer. De vrimler rundt mellem hinanden, når I løfter en sten, en haveflise eller en gammel træstub i skoven. Der er masser af dem, de er robuste, og de er ret lette at fange. Derfor er de også gode at holde i et lille terrarium eller et syltetøjsglas et stykke tid. Kig nærmere på de små dyr og lær mere om, hvorfor de er vigtige for naturen og hvordan, man passer godt på dem og andre smådyr.
Hvad er en bænkebider?
Bænkebiderne er krebsdyr og hører ligesom krabber, krebs, tanglopper og rejer til storkrebsene. De fleste storkrebs lever i havet, men nogle få har tilpasset sig livet på landjorden som bænkebideren. Nogle bænkebidere kan rulle sig sammen som en kugle, hvis man forstyrrer dem. Bænkebideren har ikke et skelet indeni som vi mennesker. Den hårde skal er bænkebiderens skelet. Man siger, at den har et ydre skelet. Bænkebidere har 14 ben. I kan prøve at tælle efter, når I har fanget nogle.
Bænkebiderne bor mørkt og fugtigt
Bænkebidere kan bedst lide at bo, hvor der er mørkt og fugtigt. Man kan finde bænkebidere masser af steder. De kan bo under sten, blade, urtepotter, bark, brædder i kældre og lignende steder, hvor de holder sig fugtige og skjult om dagen. Hvis bænkebiderne er for længe et sted, hvor der ikke er fugtigt, tørrer de ud og dør.
Bænkebidere hjælper med at lave ny jord
Bænkebidere kommer frem om natten og spiser først og fremmest rådne plantedele. De gnaver plantedelene i små stykker, som de så æder. Bænkebiderne lever faktisk ikke af selve planterne, men af de mange svampe og bakterier, der sidder på de rådne plantedele. Bænkebiderne kan spise deres egne ekskrementer flere gange. Når ekskrementerne kommer ud, sætter der sig nye svampe og bakterier på dem. Efter et stykke tid har bænkebideren så et nyt festmåltid, og ekskrementerne kan komme endnu en tur gennem bænkebiderens fordøjelsessystem. Det lyder ikke særlig lækkert, men det er med til at findele blade og andet plantemateriale, så det hurtigere bliver til ny god jord.
Lav en bænkebiderbolig
I kan sagtens holde bænkebidere i fangenskab et stykke tid. De har det bedst i et syltetøjsglas med huller i låget eller måske i et lille terrarium. Kom lidt fugtig jord eller sand i bunden. Bænkebiderne skal have noget at gemme sig under. Det kan være blade, bark, en sten eller en avisside. I skal fodre dem med gamle blade eller kartoffelskræller.
Se bænkebiderens unger
De fleste bænkebidere får unger både om foråret og om sommeren. De bærer først æggene rundt på maven og senere de mange små unger. I august har mange hunbænkebidere små unger i en rugepose på maven. Hvis man fanger en stor bænkebider sidst på sommeren, kan man prøve meget forsigtigt at trykke den på begge sider mellem to fingre. Hvis du er heldig, vrimler det frem med små gule bænkebiderunger. Ungerne bliver hos deres mor, til de ligner små voksne bænkebidere.
Lav en kartoffelfælde
I kan fange bænkebiderne i en kartoffelfælde. Skær en stor kartoffel over på langs og udhul den nederste del med en ske. Skær en lille indgang til hulen. Hold kartoflens to halvdele sammen med en elastik. Læg fælden et sted, hvor I tror, der er bænkebidere, så de kan kravle ind i fælden. Kig i fælden næste dag.
I kan også forsøge at lægge en klud eller sæk på jorden et par dage eller lokke bænkebiderne i urtepotter, der er løst stoppet med fugtigt avispapir. Stil potterne på hovedet på jorden, hvor dyrene opholder sig. Husk at tømme fælderne for fangst hver morgen.
Ånder ved gæller
Bænkebideren har bevaret den kropsform, som dens slægtninge i vandet har, og den ånder også ved gæller. Derfor er det livsvigtigt for den, at den ikke tørrer ud.
Er de farlige?
Bænkebidere er ikke farlige og ødelægger ikke havemøblerne. På trods af deres navn, gnaver de ikke løs på træet, og de kan ikke betragtes som skadedyr, selv om de kan spise lidt af agurkerne i drivhuset. Hvis I har mange bænkebidere i huset, kan I fange dem med en fælde og lukke dem ud i haven.
Vidste du det?
Når kuglebænkebideren føler sig truet, ruller den sig sammen for at kamuflere sig. Den kommer til at ligne en lille, rund sten, og på den måde undgår den at blive ædt af for eksempel fugle.
Denne artikel er en del af en skøn serie, Naturkatapulten har udarbejdet. Du kan se artiklen i et printvenligt format her: I hælene på bænkebideren eller du kan besøge Naturkatapulten her: http://www.naturkatapulten.dk -Fotos: Susie Langebæk m.fl.