Det er en herlig strand med masser af sand til at lege med. Rigtigt godt badevand. Der er masser af lavt vand, og man skal ca. 20-25 meter ud før det begynder at blive dybt. Revlen er faktisk en lille ø, der dog er landfast med Ølsemagle Strand. Den ligger for enden af en lang vej/dæmning, der er en sidevej til den gamle Køge Landevej, nu Københavnsvej.